ISAGER ULDVASKEMIDDEL
PRODUKTBESKRIVELSE
Når man som strikker lægger timevis af kærlighed og nænsomhed i sit strikketøj, fortjener det færdige produkt naturligvis også den bedste behandling. Hos ISAGER har de derfor udviklet deres egen uldvaskemiddel, så strikketøjet kan få den kærlige pleje, det fortjener.
ISAGERs uldvaskemiddel indeholder ikke lanolin, og er derfor særligt velegnet til strikketøj strikket med alpacakvaliteter. Modsat fibre fra får, er hårene fra alpacaer hule indeni. Vasker man alpaca med uldvaskemiddel indeholdende lanolin, vil det med tiden miste sin luftighed, da hårenes hulrum vil fyldes med lanolinen. ISAGERs uldvaskemiddel sikrer derimod, at alpacaen bevarer sin luftighed.
Vaskemidlet kan i øvrigt anvendes til alle kvaliteter af uld, ligesom den også egner sig fint som mildt vaskemiddel, til vask af ikke-uld kvaliteter som f.eks. Isager Trio og Isager Bomulin.
Ønsker man duft i sit vaskemiddel, kan man med fordel tilføje et par dråber æterisk olie.
SPECIFIKATIONER
Flydende vaskemiddel med sæbeurtekstrakt
500 mL
Fornybare råstoffer anvendes
Veganske vaskeaktive stoffer
Indeholder naturlig mælkesyre, der bekæmper kalk
Uden palmeolie og petrokemiske stoffer
Flaskens indhold rækker til ca. 25 vaske.
Dosering
20 ml pr. 2,5 kg tørt tøj ved alle hårdhedsgrader og vasketemperaturer.
Ingredienser
Vand, Lauryl glucoside (fra kokos), Sodium coco sulphate (fra kokos), mælkesyre, salt (NaCl), Benzyl Alkohol, sæbeurt ekstrakt.
Ingredienser i henhold til EU direktiv 648/2004
5 % – < 15 % nonioniske tensider (af vegetabilsk oprindelse)
< 5 % anioniske tensider (af vegetabilsk oprindelse)
< 5 % sæbeurtekstrakt, benzylalkohol og mælkesyre